Udover, at vi er i fuld gang med processen med at ansætte ny ISO auditor og ny KLS certificeringsleder, er vi ovenud glade for, at vi allerede tilbage til 1. juli i år ansatte Dan Havmand, som KLS auditor – primært baseret på Sjælland med el som speciale.

Dan fortæller:

”Jeg er uddannet Elektriker og el-installatør og har gennem mere end 30 år fungeret som overmontør i en københavnsk El-installatør virksomhed.
Til dagligt besøger jeg autoriserede El-installatører for at auditere virksomhedernes KLS-Systemer.
For mig giver det stor glæde at møde forskellige virksomheder i forskellige størrelser. Det giver mig godt kendskab til, hvad der rør sig i branchen.”

Han fortsætter med:

”Jeg er opvokset og bosat i Herlev ved København. Aktiv i Herlev Løberne, har løbet en del Maratonløb og et enkelt 100 km løb.”

Dan er som alle andre i TEKNIQ Kvalitet, som er direkte tilknyttet driften af vores audits, uddannet Lead Auditor og har også fra sit tidligere virke erfaring som auditor på KLS. Uddannelsen og Dan’s mange års erfaring fra branchen er en rigtig god kombination, som vi er sikre på, vil være til gavn for vores kunder, Dan og naturligvis TEKNIQ Kvalitet.