Download og bestil: Anvendelse af TKVQ logo
Hvad betyder TEKNIQ Kvalitet logo for godkendte virksomheder?
Virksomheder, der er godkendte af TEKNIQ Kvalitet, modtager et godkendelsesbevis/certifikat, der overfor omverdenen dokumenterer, at den har indført et kvalitetsledelsessystem eller et andet anerkendt ledelsessystem, der lever op til dansk lovgivning. Dette medfører blandt meget andet anerkendelse og respekt fra virksomhedens kunder og samarbejdspartnere.
I den forbindelse opnår virksomheden retten til at anvende TEKNIQ Kvalitets materialer med logo til forretningsmæssige formål. Logoet kan bruges i markedsføring, fx på brevpapir eller brochuremateriale. Med logoet synliggør virksomheden, at den har indført og implementeret et kvalitetsledelsessystem, eller et andet anerkendt ledelsessystem.
TEKNIQ Kvalitets logo er kendt på det danske marked og forbindes med tillid, sikkerhed og garanti. Det kan derfor være en stor fordel for den virksomhed, der er godkendt af TEKNIQ Kvalitet at anvende logoet i erhvervsrelevant sammenhæng.
Hvem må anvende TEKNIQ Kvalitets logo?
Alle virksomheder, der har gennemført et godkendelsesforløb igennem TEKNIQ Kvalitet må anvende TEKNIQ Kvalitets logo, men virksomheden skal dog altid sikre sig, at det anvendes på den rigtige måde. Såfremt TEKNIQ Kvalitets logo bliver anvendt uberettiget eller på en måde, der kan misforstås eller direkte vildleder, vil TEKNIQ Kvalitet naturligvis gribe ind.
Hvordan må logoerne anvendes?
TEKNIQ Kvalitets logo må, sammen med en beskrivende tekst, anvendes af virksomheder, der er godkendt af TEKNIQ Kvalitet. Logoet skal altid anvendes på en måde, der ikke fører til misforståelse af, hvad det i den konkrete sammenhæng står for, og det må derfor ikke anvendes som udtryk for produkt- eller personcertificering.
Logoet skal altid anvendes sammen med en tekst, der angiver hvilken type godkendelse/certificering og lovgivning/standard(er), der er tale om.
Ved anvendelse af logo skal virksomheden sikre sig, at omfanget af godkendelsen ikke kan misforstås. Logoet må fx ikke anvendes på brevpapir, brochuremateriale m.v. i forbindelse med omtale af produkter, tjenesteydelser, aktivitetsområder, processer, virksomhedsdele eller adresser, der ikke er omfattet af godkendelsen.
Konditioner anført i mail, når materialet modtages:
Virksomheden har ret til i sin markedsføring – eller i anden ekstern kommunikation – at udnytte det faktum, at virksomheden har et ledelsessystem godkendt af TEKNIQ Kvalitet ApS. Dette kan ske i form af den leverede streamer – enten i form af den selvklæbende udgave eller ved at anvende udgaven som elektronisk fil. Budskabet skal udformes på en sådan måde, at det ikke kan opfattes som, at leverede produkter eller tjenester er godkendt. Det er alene virksomhedens ledelsessystem, som er godkendt. Hvis godkendelsen i perioden måtte blive trukket tilbage, skal virksomheden straks ophøre med at anvende materialet.
Styrk virksomhedens grønne profil med en ISO 14001-certificering
Kravet om en miljøcertificering kan komme fra forskellige aktører. TEKNIQ Kvalitets kompetente auditor vurderer overensstemmelse med nuværende krav og kommende behov fra offentlige myndigheder, kunder og samarbejdspartnere.
Fra 1. januar 2025 må asbestnedrivning kun udføres af autoriserede virksomheder. Bliv én af dem.
Som TEKNIQ Kvalitet-godkendt virksomhed bliver du anerkendt for høj sikkerhed og dokumenteret kvalitet i din asbesthåndtering.
Få forhåndsgodkendelse og første besøg til 2.000,- .
Øg sikkerheden og efterlev lovkravene med en Brandsikrings-certificering
TEKNIQ Kvalitet fokuserer på en tryg opstart gennem dialog, på at jeres fagområder er beskrevet i et kvalitetsledelsessystem, og på at formidle smidig proces for certificering og rettidig audit mod en implementering af kvalitetsledelsessystemet.
Et lille udpluk af udtalelser fra tilfredse kunder
”Mange tak for den glædelige nyhed - Det er en normal ting i jeres hverdag, men en milepæl i min. Tak for den gode behandling, vejledning og oplevelse.”
”STOR TAK for hjælpen og den hurtige respons. Sætter stor pris på din indsats.”
”Tak for den hurtige behandling, det sætter jeg stor pris på.”
”Så skulle den være der, håber jeg :) Tusind tak for hjælpen og god dag.”
Webbureau ITTP